KIA
Køn: Hoppe (delvist pensioneret)
Født: 2003
Race: Frederiksborger
Fine røde Kia er en harmonisk og høj ældre hoppe, der besidder en smittende ro. Hun er altid ude på at samarbejde med sine ryttere, både nybegynderne og de meget øvede. Søde Kia vipper ikke et øre, uanset hvilket postyr der kunne opstå omkring hende, og netop derfor er hendes afbalancerede personlighed højt elsket af mange elever. Man får altid en behagelig ridetur på Kia men der kan være dage, hvor energien hos den ældre elegante dame driller lidt og hun skal overbevises en smule mere om at holde tempoet i galoppen. Kia har et nært forhold til staldens andre to charmerende madammer; Vignette og Unik.
Grundet Kias høje alder, indgår hun, ikke i rideskolen, men har faste parter, som passer hende, så hun forhåbentlig kan være halv pensionist, og nyde sine ældre år, som hyggehest.