For at eleven skal kunne komme i betragtning til et niveau 2, skal kriterierne for rotundehold være opfyldt. Der er stadig en hjælper til stede i stalden, men eleven skal vise interesse i at kunne håndtere ponyen mere selvstændigt. Holdet rider 45 minutter i den lille ridehal, eller alternativt udenfor i den indhegnede ridebane, der kaldes kravlegården. Eleven har mod på at ride selvstændigt, og som udgangspunkt uden hjælp. Vi arbejder videre på at kunne styre i en større ramme, hvilket kan være ganske svært, når der lige er rykket op fra rotunden, hvor pladsen ikke er stor, og det kan derfor være en stor mundfuld at komme ind i hallen. På dette niveau øves i større grad på at kunne styre ponyen selv, og der arbejdes mod at der ikke rides på række, som er tilfældet i rotunden. Det er også på dette niveau vi introducerer galop for første gang, og galopturen foregår primært enkelvis. Undervisningen lægger sig op om Dansk Rideforbunds ( programmer i LD kategorien, og eleven vil derfor blive bekendt med de basis øvelser der hører til her, som cirkelvolter, slangegange, og skrådt igennem. Vi arbejder stadig med letridning på dette niveau, og eleven bliver bekendt med rigtig og forkert diagonal. Der snuses til nedsidning i trav, og på dage med godt vejr, kan det være vi skridter en tur ud i naturen.