I uge 27 er ridelejren for øvede ryttere fra 11 år og op. Her skal børnene selv kunne omgås hestene og klare flere opgaver i stalden. Niveauet er lidt højere i uge 27, men der vil stadig være hjælpere til stede, så alle får en tryg og sjov oplevelse. I denne uge planlægger vi også en spændende endagstur til Flyinge Kongegård i Sverige https://flyinge.se/in-english/, hvor de unge kan se, hvordan ridesporten udvikles, og få inspiration til, hvordan man kan gå på ridegymnasium i Sverige.
Vi starter mandag i caféen og slutter fredag. Børnene kan vælge at sove i caféen på rideskolen og hygge med vennerne, eller tage hjem om aftenen. Vi tilbyder fuld forplejning, og der er selvfølgelig køkkenfaciliteter, omklædning og bad for både piger og drenge.
Prisen er 5000 kr. pr. uge, og i første omgang er pladserne forbeholdt Holte Rideskoles egne elever og medlemmer.
Det bliver en uge (eller to!) med ridning, staldhygge, grin, nye venner og masser af hestemagi – vi glæder os helt vildt til at se alle de glade ryttere! 🐴💫
Når vi kommer lidt nærmere, vil der blive sendt et program for ugen, så alle kan se, hvad der skal ske hver dag – og der vil måske komme en lille overraskelse eller to! 🎁