Feriepart.
Mulighed for at leje en af rideskolens heste eller ponyer i tidsrummet 15.00 til 18.00. Der er ikke personale til stede, så man skal være indstillet på at kunne sadle op og af på egen hånd. Det er tilladt at tage en hjælper med til at hjælpe. Herefter rides på egen hånd i max en time. HUSK at der IKKE må medbringes undervisere udefra på Holte Rideklub. Man må gerne medbringe en trækker, så længe der ikke undervises.
Det forventes man udviser forståelse for at hesten er et levende dyr, og at ridning forgår på forsvarlig vis. Dette indebærer at hesten varmes op og skridtes af min 10 min inden der fortsættes i andre gangarter, og at der i øvrigt tages hensyn til hestens velbefindende. Så ikke galop og trav uden pauser en gang i mellem.
Booking foregår i to trin. Man kan forhøre sig inden tilmelding på mailen rideskolen@holte-rideklub.dk om den ønskede hest er ledig, og derefter tilmeldes via klubmodul. Hesten er først fuldt booket når der er betalt.
Det er tilladt at ride ud fra Holtes arealer såfremt man er over 18 år, eller medbringer en voksen over 18 år.