Hesterideskolen

 
For at kunne ride på Holte Ride-Klubs heste skal du meldes ind i rideklubben.
Det gør du ved at oprette en medlemsprofil på forsiden af hjemmesiden. Log på din profil og tilmeld/ betal for dit kontingent.

Flytning af hold, samt udmeldelse af rideskolen skal ske til kontoret@holte-rideklub.dk. Første ridedag er den førstkommende ugedag efter du har tilmeldt dig. Tilmelding før den 15. i måneden takseres 100%, tilmelding fra den 15. takseres 50%. Opsigelsesvarsel ved udmeldelse er løbende måned + én måned.

Holte Ride-Klub lægger stor vægt på at have gode, velredne rideskoleheste, som kan give alle ryttere en god oplevelse – uanset om man er begynder, let øvet eller øvet rytter. Vores heste har alle et godt og venligt temperament, med hver deres fantastiske personlighed. De er udvalgt efter en grundig vurdering af deres evne til at kunne kapere at blive redet af mange, forskelligartede ryttere.

Vi har fire forskellige rideniveauer

1.     Begynderhold

2.     Begynder/letøvede ryttere

3.     Letøvede ryttere

4.     Øvede ryttere

 
Holdoversigt, klik her 

 

Beskrivelse af de fire ride niveauer finder du under de forskellige hold du kan tilmelde.

 

Som ny skal du huske at medbringe:

1.     En sikkerhedsgodkendt ridehjelm EN1384. Du kan låne ridehjelm hos os første gang du rider

2.     Bukser uden for mange sømme, samt støvler med lille hæl

3.     Ved springning skal alle benytte sikkerhedsveste

 

Fælles for alle hold er at man møder senest ½ time før ridetimen starter, så der er god tid til at strigle og sadle hesten op uden stress og jag. Samt at man sætter ca. 15 minutter af til efter ridetimen, så hesten bliver sat tilbage i sin boks på en pæn måde, hvis der ikke er en rytter til den i timen efter. Husk det er levende dyr som vi har med at gøre der skal behandles ordentligt.

 

Vi har mange forskellige aktiviteter på rideskolen i løbet af året. Om vinteren rider vi mest i ridehallen, hvor vi rider dressur, kvadrille, games og springning. Når sne og frost er af jorden, rider vi på vores udendørs spring- og dressurbaner, ligesom vi har let adgang til dejlige skovture, idet skoven er lige i nærheden.

I årets løb arrangeres forskellige aktiviteter, som du kan deltage i, f.eks. dressur- og springstævner. Rideskolen er lukket i juli måned, hvor hestene går på sommergræs, og er lukket alle helligdage. Derudover kan der forekomme enkelte lukkedage i løbet af året, fx juleaftensdag og i slutningen af juni, hvor HRK deltager i Rudersdal Kommunes sommerferieaktiviteter for skolebørn. Der ydes kun kompensation for aflyste hold, hvis det årlige antal ridetimer for holdet kommer under 4 x 11 = 44 minus helligdage.

 
 
 
 

 

Denne side er drevet af Klubmodul.dk